Om

Jeg er Annemette Juul Pedersen.

Jeg er uddannet fagottist, Kandidat i Musikpædagogisk Brobygning, og Integreret Lydterapeut. Jeg arbejder med bevidsthed om musik og lyd i hverdagen.

Jeg tilbyder f. eks. koncerter, workshops, behandlinger, og pædagogisk arbejde med musik og lyd.

Mit hovedinstrument er fagot, som jeg kombinerer med syngeskåle og stemme

Jeg har mange års erfaring med koncertvirksomhed som freelance-musiker, og som underviser og formidler har jeg udviklet flere koncepter med grundlag i ”Kunsten at lytte”. 

Jeg formidler musik og lyd som en tredimensionel oplevelse – noget der omgiver dig. Et rum man kan sidde i. Jeg gør musikken og lyden tilgængelig fra alle leder og kanter med fundament i høj faglighed og erfaring. 

Jeg forventer ingen forkundskab eller viden fra dig. Musikken forventer intet – kræver intet – den er med os.

Musik og lyd henter mig hjem til mit udgangspunkt. Til det sted, hvor jeg kan lytte.