Min intention med lytteklubber er:
At øge deltagernes evne til at lytte aktivt og bevidst
At aktivere evnen til at nuancere og detaljetænke
At forstærke vores dygtige ører i deres lytten
At vi kan mere når vi går, end da vi kom
”Musikken taler til både hjertet, intuitionen, intellektet, kroppen, nerverne. Alle kroppens molekyler vibrerer med, og det gør vores hjerte også. Alle de niveauer er med når man lytter” (Hans Abrahamsen, dansk komponist)
Lytteklubben kan laves i forskellige former:
- For voksne – en tur ind i musikkens hemmelige sprog
Et forløb med indsigter og oplevelser af musikkens indre ”væsen”. Et forløb, med musikeren som guide ind i det musikalske univers. Helhed og detalje i musikken.
- For børn – kan tilpasses efter alder og evner
Et forløb med arbejde med musikkens små bestanddele. Puslespillet, der danner musikkens helhed. F.eks puls og rytme – musikkens hjerte og bevægelser
Kan også laves som enkelte gange – med et enkelt emne som udgangspunkt
- Lytteklub Classic for børn og deres voksne– alle børn medbringer en voksen
Et forløb over flere gange, hvor man bevæger sig ind i musikken fra mange forskellige vinkler. Gennem erfaring udvikler deltagerne kompetencer til at lytte mere dybt, og nuancere den musikalske oplevelse. Børn og voksne bidrager sammen til den musikalske refleksion – ægte kvalitetstid med fællesoplevelser.
Hvorfor danne en lytteklub:
Fordi dét at lytte, er noget vi gør hele tiden
Fordi musikken kan vise os vej til en større nuancering af lyd
Fordi musik er et sprog vi alle kan, og forstår
Fordi kunsten at lytte er en bevidst handling
Fordi musik kan udtrykke og afhjælpe, hvad ord og tale ikke formår